Når sommerferieplanlægningen nærmer sig, er der mange ting at overveje: hvor skal I hen, hvor længe skal I være af sted, hvor dyr må ferien blive, osv. Som børnefamilie skal I også finde det bedste sted for både børn og voksne. Det er ikke altid let, for der er så mange muligheder at vælge imellem.
Ferien kan også hurtigt blive tidspunktet, hvor man gerne selv vil realisere nogle drømme med det resultat, at det bliver en ferie på de voksnes præmisser, hvor børnene bare følger med. Den type ferie bliver sjældent vellykkede, fordi børnene føler sig overset og keder sig – og hvis jeres børn ikke er glade, så er I som forældre det sandsynligvis heller ikke.
En ferie kan nemt blive en konkurrence om at komme det mest spændende sted hen og opleve mest muligt, samtidig med at der er høje forventer til en tid i harmoni uden skældud og trætte børn. Der knyttes altså en masse – ofte urealistiske – forventninger til ferien. Når alt så ikke går som planlagt, og hverdagens konflikter følger med på ferie, føles den som en fiasko.
Ferier i børnehøjde betyder dog ikke, at alt skal gøres 100 % på børnenes præmisser, og de kan sagtens være skønne for forældrene også! En god ferie er i høj grad en ferie, hvor der har været tid til at være sammen, nyde hinanden og få fælles oplevelser – så er destinationen i virkeligheden ikke så vigtig.
Hverdagen som børnefamilie er ofte travl og fuld af arbejde, institutioner, fritidsaktiviteter og andet, og de timer man har sammen som familie falder ofte sammen med ’ulvetimen’ og indbyder ikke nødvendigvis til familiehygge. Ferien er en oplagt mulighed for at få mange gode timer sammen, hvor alle er veloplagte og stemningen derfor er god.
Slip fantasien fri i den danske natur
At tage på camping er en rigtig god mulighed for at være sammen som familie. Campingferie er ofte mere nede i gear end andre typer ferie, og campingpladserne ligger tit midt i naturen og ikke inde i en by. Bare det at komme ud af byen og få frisk luft kan gøre underværker, og du vil mærke roen sænke sig. Der er næsten ikke noget så fornyende som at være ude i naturen – både for børn og voksne – og når du er udenfor, bliver du ikke distraheret af en masse ting men kan i stedet være nærværende med dine børn og ægtefælle.
Selvom Danmark ikke altid har det bedste udendørs klima, kan man sagtens udvide sin camping og frilufts sæson med det rigtige udstyr. Friluft.dk er et godt sted hvis du mangler outdoortøj og camping udstyr til de koldere måneder.
Det kan måske virke angstprovokerende som børnefamilie at tage væk fra byen, men frygt ikke! Sandstrande og skove byder på et væld af muligheder, hvis du bare slipper fantasien løs. I kan bygge sandslotte, lege i vandkanten, spille bold, lege gemmeleg, gå på jagt efter dyr og meget mere. Og fælles for alle mulighederne er, at I laver ting sammen som familie og skaber dejlige minder.
Udforsk Danmark
Der er ingen grund til at starte campingferien med en uoverskueligt lang køretur. I Danmark er der masser af skønne campingpladser både inde i landet og ude langs kysten, så I kan spare den lange tur sydpå. Det er især at foretrække, hvis I har små børn, som ikke er så nemme at have med på længere køreture.
I kan for eksempel tage til Møn. På Hårbølle Strand – en af Møns allerbedste strande – finder I Møn Camping. Campingpladsen ligger lige ned til stranden, så I kan nyde duften af saltvand og bølgernes brusen. Her er der masser af plads, så I behøver ikke reservere en plads i forvejen, og I slipper for at ligge klos op og ned ad andre.
Møn Camping sætter naturen og det simple liv i fokus, så I finder ikke en hel masse aktiviteter på selve campingpladsen. Til gengæld har I alletiders mulighed for at udforske øen. I kan tage til Møns Klint og beundre de 120 meter høje kalkklipper. Middelalderbyen Stege er også et godt udflugtspunkt. Her kan I nyde den gode stemning og alle de små butikker, byen byder på. På Møn er der også masser af lokale delikatesser, I kan prøve, blandt andet gin, æbler, oste og kød. Hvis I gerne vil blive i nærheden af campingpladsen, kan I også tage til Hårbølle Havn. Her kan I få flere timer til at gå med at studere havnelivet, mens I spiser en lækker is.
Derudover giver campingpladsens placering jer god mulighed for at nyde stranden. Det er en fantastisk sandstrand uden tang og med helt klart, rent vand. Så dagen kan både begynde og slutte på stranden, og når børnene sover, kan I nyde solnedgangen fra campingpladsen.
Selvom Møn Camping stiler efter et simpelt liv, er der både køkken, toilet- og badefaciliteter. I køkkenet er der desuden vaskemaskine og tørretumbler, så I kan nemt vaske tøj undervejs.